Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sundhedsplejen

Hvordan kommer jeg i kontakt med sundhedsplejersken i Skoledistrikt Syd?

Henvendelse vedr. Hørby-Dybvad og Torslev Skoleafdelinger: Sanne Thomsen, tlf. 23 84 38 79 - mail: sate@frederikshavn.dk Træffetider: Træffes bedst via telefon eller mail.

Henvendelse vedr. Sæby Skoleafdeling: Lotte Andersen, tlf. 29 61 39 98 - mail: loan@frederikshavn.dk Træffetider: Man-, tirs- og onsdag: Sæby Skoleafdeling. 

Henvendelse vedr. Sæbygård og Stensnæs Skoleafdelinger: Camilla Gosvig Thomsen, tlf. 40 42 44 81 - mail: clto@frederikshavn.dk Træffetider: Man-, tirs- og onsdag på Sæbygård Skoleafdeling, torsdag på Stensnæs Skoleafdeling. 

Hvilke opgaver løser sundhedsplejen?

Sundhedstjenestens opgave er at fremme sundhed og trivsel og at forebygge sygdomme i børnefamilier. Formålet er, at børn og unge sikres en sund opvækst, og der skabes gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Sundhedstjenesten tilbud omfatter sundhedsundersøgelse/samtale med eleverne på faste årgange i skoleforløbet:

0. klasse indskolingsundersøgelse: Forældrene inviteres til at deltage i indskolingsundersøgelsen, der indeholder måling af højde, vægt, synsprøve, høreprøve samt motorisk screeningsundersøgelse. Forældrene vejledes ud fra resultaterne af disse undersøgelser. Desuden drøftes trivsel – hvordan har barnet det i skolen, hjemme og i fritiden? Forældrene udfylder spørgeskema på BørnUngeliv.dk; samt kan nu udfylde gererelt samtykke til vores tilbud gennem hele skoleforløbet via www.sundhedsvejen.dk med NemId.

1. klasse sundhedscirkus: 2 sundhedsplejersker samt klasselæreren er i klassen 4 timer, hvor der undervises i håndhygiejne, hvordan kan vi holde os raske, sund kost, søvn og motion. Forældrene informeres via intra. Desuden vejes og måles børnene. Der tages kontakt til forældre med børn, som har vægt og højde problematikker.

3. klasse: Klassen tilbydes sundhedsundervisning. Emnerne er ex. humør, kost, måltider, søvn, familie, venner mm. Forældrene informeres via intra. Desuden vejes og måles børnene. Der tages kontakt til forældre med børn, som har vægt og højde problematikker.

4. og/eller 5. klasse: Her tilbydes pubertetsundervisning, hvor der snakkes om kroppens udvikling – hvordan kroppen ændrer sig fysisk. Der er også fokus på den sociale og psykiske udvikling. Emnerne er ex. kroppen, hvordan piger ofte går i puberteten før drenge, den første menstruation mm.

5. klasse: Alle børn tilbydes individuel trivselssamtale – hvordan har de det i skolen, hjemme og i fritiden? Desuden vejes, måles og synstestes de. Klasserne tilbydes sundhedsundervisning inden samtalerne, hvor klassen samlet drøfter, hvad sundhed er. Emnerne er ex. kost, kammerater, søvn, kroppen mm. Børnene udfylder spørgeskema på skolesundhed.dk.

8. klasse: Alle klasser tilbydes undervisning i Seksuel Sundhed i 3 lektioner. De fleste klasser undervises i uge 6, hvor Sex og Samfunds kampagne kører. Vores undervisningsmateriale bygger på Sex og Samfunds materiale. Emnerne er bla. grænser, følelser, sexsygdomme, prævention, seksualitet mm.

8. klasse – udskolingsundersøgelse: Eleverne tilbydes undersøgelse af syn, hørelse, evt. farvesynsundersøgelse afhængigt af erhvervsvalg, højde- og vægtmåling. Desuden tilbydes en trivselssamtale – ex. mad, vaner, søvn, fortrolighed, kammerater, familie, kærester, fritid, job, fester, alkohol, rygning, stoffer, helbred, humør, skole, fremtidsplaner mm.